Min Spirituelle Dagbog

kr. 158.00

I denne åbenhjertig beretning, som Merete Gundersen her folder ud for os, kan vi virkelig fornemme og forstå, hvad det i flere henseender betyder for et menneske at modtage mange spirituelle/åndelige oplevelser.

Kategori:

Beskrivelse

Min Spirituelle Dagbog

I denne åbenhjertig beretning, som Merete Gundersen her folder ud for os, kan vi virkelig fornemme og forstå, hvad det i flere henseender betyder for et menneske at modtage mange spirituelle/åndelige oplevelser.

Bogens sigte er ikke at analysere oplevelserne, de er her fortalt i form af dagbogsnotater – præcis som det, der er hændt, uden nogen form for censur. Den prøver ikke at give nogen forklaring på, hvorfor eller hvordan man kan opleve disse særlige hændelser. Det kan man læse om, og få en forståelse af, i Merete Gundersens bogserie: Det Spirituelle Menneske bind 1-5.

Den foreliggende og netop så autentiske bog: Min Spirituelle Dagbog, fremstår oprigtig og ærlig – og her kan man som læser komme til at føle den form for nysgerrighed, som gør, at man selv har lyst til få denne type oplevelser. Alle kan opleve det samme, som beskrevet her – dette er et af forfatterens budskaber – blot man arbejder med meditation, bøn og næstekærlig tænkning.

Her kan man som læser støde på flere nye begreber. Denne udvidelse af sproget serveres i et let tilgængeligt, levende og meget beskrivende sprog. Således føres man på lette vinger ind i nye universer og dimensioner.
Min Spirituelle Dagbog er en speciel bog, der ikke er let at lægge fra sig. Fuld af kærlighed og varme, og man sidder tilbage med en følelse af, at der er noget, der er større end jeget.

Jegets ubegrænsede frihed kan opleves ved læsningen af denne bog.

4 anmeldelser af Min Spirituelle Dagbog

  1. Claus Bundgaard

    Usædvanlige evner

    Anmeldt for: Lektør udtagelse, Bibliotekerne 04/49) 2 548 635 8 (A)

    I 1995 tog forfatterens liv en spirituel drejning, da hun meldte sig ind i Allerød Holistiske Forening. Den ene mystiske oplevelse førte til den næste, og i løbet af kort tid var hun i gang med en åndelig dannelse og uddannelse godt hjulpet på vej af en række meget nærværende åndelige vejledere.

    Ti år senere kan hun gøre status og konkludere, at hendes liv har fået en vidunderlig og meningsfuld retning, hvor hun arbejder med foredrag, seminarer, samtaleterapi og skriver bøger. Det fortæller hun i sin spirituelle dagbog, Min spirituelle dagbog, som mere har karakter af erindringer.

    Som så mange mennesker med udsædvanlige evner er Gundersen meget beskeden og ydmyg omkring sin egene formåen, Så meget at hendes benovelse ind imellem antager et ufrivilligt komisk skær. Det meste af sin spirituelle indsigt modtager hun som visioner eller via automatskrift.

    Således også en række digte, Digte og Visdomsord som i koncentreret form formidler hendes åndelige budskab. Umiddelbart virker det som om forfatteren befinder sig i en position, der både er præget af åndelig ærbødighed og højt ambitionsniveau, og som hun hverken i prosa eller digt helt formår at kombinere til et udtryk, der rækker ud til andre end en snæver kreds af new age fortrolige.

  2. Ulla Maglekilde, lærer og foredragsholder

    Paranormale oplevelse
    I denne lille, men meget vigtige bog gør Merete Gundersen rede for, hvordan hun startede på sin spirituelle udvikling.

    Fra at være en helt almindelig hjemmegående husmor til at blive en af Danmarks store formidlere af spirituel- og åndelig visdom.

    Vi føres gennem mange oplevelser på et let forståeligt sprog. Vægten er lagt på information om oplevelser af det, der i daglig tale kaldes paranormale oplevelser.

    Bogen kommer på et tidspunkt, hvor mennesker i almindelighed ikke regner spirituelle oplevelser for noget, der kan bruges til noget. I dagens Danmark lægges der for øjeblikket ikke særlig vægt på det spirituelle, det er det materiale der fylder mest i dagligdagen.

    Derfor er denne bog vigtig, idet det bliver klart for læseren, at de bevidste eller ubevidste drømme og længsler, som ligger i baghovedet, kan bruges til den personlige udvikling eller rettere skal bruges til at komme videre i tilværelsen. Den giver desuden stof til eftertanke omkring det, der i dag kaldes psykiske sygdomme.

    Merete Gundersens oplevelser åbner for en nyfortolkning af det psykiske, nemlig som en del af den spirituelle udvikling og ikke som noget forkert.

    Alle kan komme videre ved at lytte til og stole på, at de visioner, drømme og fornemmelser, man har, er vigtige og kan bringe lindring og fremgang, hvis bare man tør lytte og i ydmyghed overgive sig til den guddommelige styring.

    Stol på, at der er en Guddommelig styring og at det Guddommelige er en del af din tilværelse, selvom det ikke lige er noget du har troet på.

    Denne lille bog kan anbefales til alle som går med ”mystiske” oplevelser eller drømme om en anden tilværelse.

  3. Rikkecori Marcussen, grafiker og forfatter

    Fængslende fortælling
    Læseren får igennem Merete Gundersens beretning i bogen; Min Spirituelle Dagbog, et indblik i, hvordan Merete Gundersen fandt sin vej til det spirituelle. Som i bogen får sin begyndelse i 1995, via en messe i Allerød Holistiske Forening.

    En sydlandsk engelsktalende kvinde, gjorde starten på en spændende og lærerig rejse for Merete Gundersen, som hun formår at gengive på en oprigtig og ærlige måde, som fastholder læseren.

    Vi mærker Meretes indre lys udvikle sig, og vokse i takt med den berigende visdom, og støtte, som hun bliver givet.

    Vi føres ligeledes igennem starten hvorpå hun fik idéen til hendes første bog, Hjertets Energi, som hun udgav i 2002 igennem Livskilden, Institut for Holisme og Forskning.

    En fængende fortælling om hvordan ”De” fra den anden side, videregav informationer og læren, i blandt andet nattetimerne, som i dag har gjort at Merete har skrevet et utal af visdomsfulde artikler om blandt andet; SIQ® – den spirituelle Intelligens.

    Bogen er skrevet som en hyldest til de mange, der har turdet og gerne vil arbejde med sig selv for en bedre og mere kærlighedsfuld verden, og den er tillige skrevet for at bryde den mur, der er omkring mennesker med åndelige/spirituelle interesser og oplevelser. Oplevelser, der udvider sindet og evnerne til at arbejde med sig selv for at blive et bedre menneske på Jorden. Til glæde og gavn for sin familie, på sin arbejdsplads, for næsten, ja overalt, hvor man færdes.

    En varm og kærligheds-fuld bog, som jeg varmt anbefaler.

  4. Ruth Olsen. Redaktør på Den nye verdens impuls

    Særlig intuition

    Anmeldt i: Den nye Verdens Impuls nummer 1. marts 2005- side 39

    Merete Gundersen, som er holistisk psykoterapeut og underviser i spirituel intelligens, har udgivet fire små bøger på sit eget forlag ” Livskilden”. I denne dagbog fortæller hun om sin spirituelle rejse, der begyndte i 1995. Som så mange andre i vor tid følte hun sig tiltrukket af det spirituelle miljø og gik på opdagelse for at prøve de forskellige ”tilbud”. Noget af det første var en workshop, hvor man kunne lærer at udvikle sin intuition.

    Merete må have haft et særligt åbent og modtageligt sind, for inden længe var hun i stand til at få kontakt med en åndelig verden og her få de mest vidunderlige og indsigtsgivende oplevelser. Hendes hidtil meget almindelige tilværelse blev fra da af totalt forandret. Hun opdagede evner, hun ikke vidste, hun havde. Under meditationer fik hun visioner om det, hun skulle bruge sine nye evner og indsigter til.

    Merete, som indtil da ” i mange år havde været husmor med stort H”, som hun skriver, skulle starte et center, undervise og holde foredrag og skrive bøger. Hun kunne slet ikke forestille sig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Hun havde aldrig anset sig selv for at have den slags evner. Og dog blive det alt sammen til virkeligheden hen ad vejen.

    Det er ikke alle givet at kunne modtage de nye spirituelle energier på en så konstruktiv måde, som Merete har været i stand til. Men denne dagbog er en opmuntring til alle, en beretning om glæden ved at begive sig ud på sin egen spirituelle rejse. Den rejse vil vi ikke alle opleve på samme, men glæde ved at vokse åndeligt vil vi alle kunne opleve.

    Merete Skriver (s. 26):” At få åbnet for den spirituelle dimension har været det dejligste, der er sket for mig, og jeg vil opfordre alle til at finde modet til at tage på denne rejse i sindet, for på denne måde at få udvidet ens potentiale, og kærligheden til livet vokser.”

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.