Hjernens funktion Arkiv - Merete Gundersen, SIQ-terapeut https://meretegundersen.dk/tag/hjernens-funktion/ Find din livsvision - En vej til dit lykkelige liv Tue, 07 Aug 2018 10:46:55 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.5.5 Tankeformens lysintelligens https://meretegundersen.dk/tankeformens-elektromagnetiske-lysintelligens/ https://meretegundersen.dk/tankeformens-elektromagnetiske-lysintelligens/#respond Sat, 07 Jul 2007 05:17:41 +0000 http://meretegundersen.dk/?p=769 Tankeformens elektromagnetiske lysintelligens Lysindstrømning til hjernen Når der gennem længere tid har foregået en forøget lysindstrømning til hjernens kamre, vil det blive nemmere for hjernen at opfange og sortere de elektromagnetiske tankeformer, som findes overalt i kosmos. De elektromagnetiske tankeformer flyder frit tilgængeligt overalt i atmosfæren, men først når hjernen bliver i stand til at […]

Indlægget Tankeformens lysintelligens blev først udgivet på Merete Gundersen, SIQ-terapeut.

]]>
Tankeformens elektromagnetiske lysintelligens

Lysindstrømning til hjernen
Når der gennem længere tid har foregået en forøget lysindstrømning til hjernens kamre, vil det blive nemmere for hjernen at opfange og sortere de elektromagnetiske tankeformer, som findes overalt i kosmos.

De elektromagnetiske tankeformer flyder frit tilgængeligt overalt i atmosfæren, men først når hjernen bliver i stand til at integrere og opdatere disse frekvenser af intelligens, vil de blive brugbare for det enkelte menneske. Når menneskene opfanger disse tankeformer, som er sendt først fra sjælens plan, senere fra åndens plan for til sidst at ende ved det evigt eksisterende altomfattende visdomsplan, kan menneskene begynde at reflektere på disse. Da kan sjælen arbejde gennem det enkelte menneske, og hjernen begynder nu virkelig at respondere. Efter at have bearbejdet tankeformer fra sjælen vil hjernen nu selv sende impulser af høje elektromagnetiske vibrationer ud i atmosfæren.

Disse elektromagnetiske lysintelligensstrenge vil nu kunne opfanges af andre hjerner, som vibrerer på nøjagtig samme frekvens. Det kan være hjerner, som lever og eksisterer på Jorden, men også fra andre intelligenser, som ligger uden for Jordens sfære. Det er gennem disse former for intelligens, at mennesket udvikler sig. Når mennesket udsender en ganske bestemt elektromagnetisk tankeform, vil et andet individ respondere på netop den frekvens, og gennem denne tiltrækning, som sker usynligt i kosmos, mødes to mennesker for at udveksle visdom. Således kan der ske en udvikling for det enkelte menneske og for helheden.
Da al visdom er evigt eksisterende på cellestrengeplan, er det udviklingen af det enkelte menneskes hjerne, som afgør, hvor meget visdom der er tilgængelig. Det er samtidigt et samspil med det enkelte menneskes hjertefrekvens, som afgør, hvordan der sendes sporstoffer fra hjertet til hjernen. For hvert hjerteblads åbning vil der tilflyde hjernen en forøget mængde sporstoffer, som sammen med lysindstrømningen vil være med til at aktivere og udvikle hjernen og derved være med til at forøge intelligensen og mulighederne for det enkelte menneske og for menneskeheden.

Hjernens fotografiske centre
Der vil ikke være to mennesker, som opfatter den samme ting ens. Hvert enkelt hjernes kamre vil respondere på forskellige elektromagnetiske lystrenge og er derved i stand til at tiltrække forskellige tankeformer. Mange mennesker på Jorden responderer mest på deres fotografiske centre i hjernen. Først når lysindstrømningen ved meditation gennem længere tid begynder at belive hjernen udefra, og når hjertebladene begynder at åbne sig igennem en næstekærlig tankegang, vil menneske ophøre med kun at bruge deres fotografiske hjernes halvdele.

Den fotografiske hjernehalvdels funktioner har været livsnødvendige igennem menneskehedens udvikling for at overleve. Det er gennem den fotografiske hjernes funktion, at vi lærer, hvordan man skal leve og overleve i meget primitive samfund. Belivningen af hjernens kamre har været tiltagende gennem hele menneskehedens evolution, men det har været en langsom udvikling som er foregået gennem årtusinder.

I skolen lærer børnene både før og nu mest at bruge deres fotografiske hjernes frekvenser. Først når vi lærer børnene at arbejde med deres kærlighedsvibration, og når de lærer at meditere, vil de forøge deres elektromagnetiske tankefrekvenser, som sendes som signaler ud fra hjernen, både som en sender og en modtager. Den fotografiske hjernes frekvenser kan kun reflektere på det, der er tillært gennem det ydre syn og gennem følelserne som de prøver, at tilpasse efter omgivelserne ved hjælp af en form for egen programmering, som de altid kan hente frem således, at de uden at tænke kan handle efter omgivelsernes ønsker.

Ved meditation sker der nogle helt andre biokemiske processer. Når hele kroppen kommer i ro, og den fotografiske hjerne er koblet fra, aktiveres de modtagende krystallinske partikler i hjernebarken, og hjernen kan nu begynde at trække større og større mængder elektromagnetisk lys til hjernen. Derigennem aktiveres helt andre elektroder i hjernebarken, helt nye kamre belives, og børnene bliver i stand til at kontakte helt andre bevidsthedslag til indlæring.

Hjernens funktion i fortid og fremtid
Igennem tidligere tiders højtudviklede menneskeracer, på Atlantis og Lemuriens tid, var menneskenes hjerner ikke udviklet på samme måde som i dag. Dengang foregik kommunikationen via direkte lyskontakt med deres guddommelige ledere og mestre, som de var i stand til at kontakte gennem pyramideenergi. Man kan sige, at kontakten forgik via ren krystal eller diamantenergi.

Lysindstrømningen i templerne og pyramiderne blev ledt fra de guddommelige riger direkte til de højt udviklede præster, præstinder og andre højt udviklede mennesker, som så modtog visdom og lærdom til at udvikle deres riger på den mest guddommelige måde, til glæde og gavn for datidens mennesker.

Fremtidens mennesker vil respondere på elektromagnetiske tankeformer, den fotografiske funktion i hjernen, og den vil også blive i stand til at respondere direkte gennem lysenergi til hvert enkelte menneskes guddommelige ophav.

Det er gennem denne fremtidige udvikling vi vil se, at der på Jorden vil fremkomme paradisiske tilstande, for med disse tre måder at kombinere tankeformer med, vil der fremkomme en udvikling for menneskeheden, som vil overstige alle vore ønsker og drømme.

Hjertebladenes åbning
Hjertebladenes åbning starter gennem den fotografiske hjernes aktivitet. Langsomt men sikkert udvikler hjertebladene sig gennem den elektromagnetiske lysintelligens frem til modtagelse af ren guddommelig energiindstrømning til hjernes kamre. Når alle tre dele er gennemlevet og integreret, vil menneskeheden og livet på Jorden begynde at tilhøre de skabende guders riger, og der vil ske revolutionerende fremskridt for menneskeheden. At tilhøre de skabende guders riger vil åbne for større fred og kærlighed til Jorden og til alt, hvad der lever og rører sig på, i og omkring Jorden.

Når kærligheden i menneskeheden er højnet, og de skabende guders visdom er tilgængelig, vil vi række ud over jordklodens bevidstheds lag, og der vil tilflyde menneskeheden visdom fra andre planeter, kometer og solsystemer.

Vi vil komme til at kende beboerne fra andre højt udviklede områder af vort solsystem, og fremtidens mennesker vil komme til at ligne beboerne fra de mere æteriske og lysende riger. Vi vil komme til at rejse gennem tid og rum via tankens elektromagnetiske lysfrekvens, og vi vil bevidst kunne opleve de æteriske rigers eksistens på Jorden.

Når tankeformerne kan række ud over Jordens atmosfære, kan det enkelte menneske opleve sig selv som flere aspekter, som levende og værende ude i solsystemet. Der kan da modtages information fra disse højere aspekter, som også er belivet af intelligens-lysstrenge. Hjernebølgerne kan sammen med øjets indre spektrometriske synsvinkel se ud i kosmos og opfange synet af disse højere aspekter. Øjets indre spektrometriske kapacitet er udviklet som de mange facetter, der ses i en sleben diamant, således det kosmisk udviklede menneske bliver i stand til at se ud i kosmos gennem disse.

Også menneskets øjne er på nuværende tidspunkt udviklet til at se ud fra det fotografiske aspekt. Men når hjertebladene åbnes vil det indre spektrometriske øje åbnes, og udsynet for menneskeheden vil blive langt større.

Udviklingen for menneskeheden går gennem hjertet, bevidstheden, hjernen, kirtlerne og synet. Når alle disse ting er fuldt udviklet, fremkommer det kosmiske guddommelige menneske, som kendes på sine rene guddommelige egenskaber.

Indlægget Tankeformens lysintelligens blev først udgivet på Merete Gundersen, SIQ-terapeut.

]]>
https://meretegundersen.dk/tankeformens-elektromagnetiske-lysintelligens/feed/ 0