Hjerne og spiritualitet

Kopistiske tanker
Hjernen er det organ, vi som menneskehed lever og agerer igennem. Ikke to hjerner arbejder helt ens og ikke to mennesker bruger deres hjerne på helt nøjagtig samme måde.

Hjernen består af mange centre og har en iboende intelligens, som er utrolig mangfoldig. Menneskeheden bruger kun en meget lille del af hjernens kapacitet og det, vi bruger, er ofte gentagelse af tillærte mønstre, som vi meget hurtigt kan aktivere og genbruge.

Den herskende mening i verden af forståelsesrammen for den menneskelige udvikling er ofte den, der gentages igen og igen, derved bliver en eksakt viden det gængse og det normalt vedtagne. Man kan sige, at det bliver sandheden om, hvordan tingene hænger sammen.
Netop derfor har al ny viden eller forsøg på nytænkning det altid svært, fordi det, for det meste i første omgang pr. definition bliver bortkastet som ikke brugbar viden og indsigt. Dette sker fordi vi hele tiden henter kopistiske tanker frem fra hjernen og fordi vi langt fra bruger vores hjernes kapacitet.
Vi er på en måde underlagt hjernes evne til at tænke kopistisk. Da alle tanker er med til at skabe vores følelsesliv, ligger der ikke stor udvikling i at bruge den kopistiske hjerne, heller ikke på udviklingen af vores følelsesliv. Den kopistiske tankevirksomhed er med til at bremse udviklingen på Jorden.

Når vi er glade for at bruge den kopistiske tanke, er det fordi vi så opnår de følelser, vi kender og da vi ofte ikke ønsker forandring, holder vi fast eller man kan sige, at vi bliver i et fastlagt livsmønster.
Når vi bryder vanetænkningen, opnår vi andre følelser i livet og heri ligger den store skabelse for nytænkning
Nogle vil måske nu hævde, at udviklingen går rigelig stærk og at der sker meget på Jorden hele tiden. Det er rigtigt, fordi der altid er visionære mennesker men den humane udvikling går meget langsomt for menneskeheden.

Og det er netop her i det humane spekter, at SIQ den spirituelle intelligens kan gøre sin helt store gavn, idet den spirituelle intelligens åbner for adgangen til sjæl og ånd i mennesket. Brugt rigtigt giver den altid adgang til større alkærlighed og en større næstekærlighed med større forståelse af næstekærlig tænkning.

Gudspunktet
Som menneskehed har vi en genial hjernestruktur, hvor igennem vi kan omsætte viden for at bruge den til udviklingen for os selv og derved for planetens udvikling.

Vores geniale hjerne skal aktiveres hele tiden og det bliver den igennem de mange input, der kommer til os i løbet af dagen men vores hjerne har en ekstra dimension, som er slumrende i de fleste mennesker. Dette slumrende element i hjernen kaldes gudspunktet. Gudspunktet og hele dets indsigter står udførligt beskrevet i bogen Spirituel Intelligens SQ- den ultimative intelligens af Danah Zohar & Ian Marshall.

Oplevelser gennem Gudspunktet er ophøjet erfaringer af geniale tanker, ideer, visioner og indsigter, men også det at se indre billeder af Gud, Jomfru Maria, Engle eller andre hellige skikkelser.
At inddrage brugen af denne del af hjernen skaber flow, skaber åndelige oplevelser, skaber geniale nye tanker, skaber stor kunst, som fx musik og det giver næsten altid en ikke konform tænkning, som ofte går dårligt i tråd med omverdenens tænkning

Man mener, at mennesker, der er i besiddelse af netop denne form for intelligens, ofte er kunstnere eller i værste fald psykisk syge. Dette er en ukorrekt antagelse, brugt rigtigt eller velafbalanceret er der altid tale om mennesker med meget visionære og nyskabende tanker.
Han man valgt at blive eller være kunstner, kommer man sjældent til at tilhøre den gruppe, der betegnes som psykisk syge men tilhøre man ikke nogen gruppe eller hvis man er spirituelt interesseret, så betegnes man ofte som værende psykisk syg.

Derfor går mange spirituelle mennesker meget stille med dørene med deres spirituelle oplevelser, deres indsigter og deres livssyn. Det er ganske enkelt ikke så acceptabelt.

Det er der, vi er i bevægelse som menneskehed. Vi skal have åbnet det etablerede system hen imod de indsigter, som hele det åndsvidenskabelige verdensbillede bygger på.

Det er ønskeligt med større dialog, åbenhed og accept af at det hele opleves igennem vores hjerne og at hjernen er menneskehedens største udviklings-potentiale.
Vi har altså alle et gudspunkt, hvor igennem vi kan opleve vores egen iboende guddommelighed, en indsigt og en viden vi kan trække på.
Det er igennem gudspunktet, vi er i kontakt med vores sjæl og åndsaspekt og det er igennem gudspunktet, vi åbner os mod større og udvidet sansning.
Det er også igennem gudspunktet, at iderigdommen kommer flydende til os og det er igennem gudspunktet, at meget af vores nytænkning kommer flydende til os.

Energien i Gudspunktet aktiverer neuronerne til større aktivitet.

Tankestrømme og lys, som sendes fra åndelige hjælpere, er så intensivt og har så høj en frekvens, at den kan sætte en form for overaktivitet i gang i neuronernes ”fyring” imellem hinanden, så det kan give ubalancer for nogle mennesker og det kan være anledning til, at nogle få mennesker får migræne eller små epilepsi-lignende anfald.
Under helt normale forhold og under normal udvikling er der ingen gener forbunden med at aktivere den spirituelle intelligens.
Der vil mere eksakt kunne være tale om at opnå store visioner, stor lykkefølelse, glæde, optimisme og fred er nogle af de følelser, der oftest følger med, når den spirituelle intelligens er aktiv men en af de evner, der tydeligst træder i aktion ved brug af den spirituelle intelligens, er vores evne til at føde nye ideer, altså adgangen til vores iderigdom.

Ideernes fødsel
En ide kan sjældent føres tilbage til et bestemt udgangspunkt, når man er i vågen, dagsbevidst tilstand.
Det er jo sådan med ideer, at man ofte ikke kan føre dem tilbage til ét udgangspunkt. De kan plantes eller aktiveres af diskussioner, hændelser i livet, ting, man har tænkt over for længe siden. Ting, man har læst, lært eller mødt tidligere, i går eller for flere år siden.

Ideer opstår ofte i fællesskabet med andre mennesker, input fra din computer eller dit TV apparat, fra blade, aviser og fra observationer, du gør dig ud fra, hvordan dit liv former sig og ud fra, hvilke mennesker eller interesser, du kommer i berøring med og af din livsopfattelse i det hele taget.

Vakum i det tomme rum
Videnskabsfolk opererer med begrebet vakuum, det tomme rum, men et rum kan aldrig være helt tomt.

Når der er tale om visualisering, vil vi opdage, at der intet helt tomt rum findes eller sagt på en anden måde, kan du aldrig gøre dig selv helt tanketom, du vil altid ud fra vakuum kunne komme i kontakt via bevidstheden med et eller andet, enten en ide eller en tanke eller en følelse, som er skabt netop i vakuum.
Stilhedens rum er i virkeligheden skabelsens rum. Man kan sige, at i vakuum findes der også bevægelse blot en anden form for bevægelse, en mere skabende og rolig bevægelse, fordi ikke så mange partikler eller tanker er involveret, så ideer opstår netop i vakuum men hvad der har været med til at føde ideerne, kan aldrig foregå i et vakuum. Mange mennesker får mange ideer, når de sover og gennem deres drømme.

Dagdrømme
Både dagdrømme og nattens drømme kan bringe iderigdom til os alle. Ideerne kommer, når vi har flow og iderigdom skabes, når der er aktivitet i ganske bestemte hjerneregioner.

Evnen til iderigdom er noget, der ligger latent i den menneskelige hjerne men som ved træning kan udvikles til at rumme en større del af vores liv. Iderigdom er visionær tænkning og tilflyder os især, når vi arbejder med det, der interesserer os mest. Iderigdom er også det evolutionære liv, for igennem iderigdom skaber vi vækst for os selv og derigennem for menneskeheden.

Alle mennesker får ideer hele tiden men det er en kendt sag, at nogle mennesker har en større iderigdom end andre og nogle er bedre end andre til at føre deres ideer ud i verden.

Hjernen består af cirka 100 milliarder nerveceller, også kaldet neuroner. De opbygger elektriske signaler og sender dem videre til nogle af de mange tusinde andre neuroner, som de hver især er forbundet med. Når hjernen arbejder, vil hver enkelt neuron modtage signaler fra mange andre og nogle neuroner vil have den til at sende signalet videre, andre vil forhindre den i at gøre det.

Vi bruger alle en meget lille del af vores hjerne men vi er hele tiden i stand til at udvikle den. Nogle antyder, at der er grænser for, hvor meget vi kan ”buste” vores hjerne, men SIQ ser intet loft der kan begrænse, hvor meget vi kan.

For at vi kan bruge vores hjerne og udvikle hjernen, er det nødvendigt at vi træner og lære at arbejde med vores følelsesliv, da vi kun kan udleve det, vores følelser kan håndtere. Sagt på en anden måde: Vi er, hvad vi tænker og hvad vores følelser ”fortæller” os, vi skal gøre.

For at kunne præstere sit ypperste skal det øverste lag i hjernen (hjernebarken) have et optimalt samarbejde med det mellemste lag, det limniske system. Det er her tanker og følelser for den enkelte skal kunne arbejde sammen i en god balance.

Tanker og følelser har hele tiden uhindret adgang til hinanden. Men når vi prøver på at tvinge hjernen til et hurtigt resultat, bliver disse processer nemt generet.
For det første kan det limniske system blive påvirket af følelsesmæssig frustration og så kan hjernebarken ikke arbejde optimalt.

For det andet kan der komme ubalance mellem højre og venstre hjernehalvdel. Så snart den tankemæssige insisteren ophører, kan hjernen arbejde mere frit og så opstår ideen, hvis ikke vi har for store følelsesmæssige ubalancer da følelsesmæssige ubalancer er med til at påvirke vores iderigdom. Følelser kan blokere for at vores geniale tanker og ideer ikke kommer til udtryk og dermed heller ikke til udfoldelse.

Tesen om at man kan sove sig til en idé er på ingen måde ny. Det sker, fordi vores dagsbevidsthed under søvnen ikke kan influere på vores følelsesliv og derved ”flyder” tanken mere frit Allerede for 150 år siden var det en udbredt opfattelse, at mange store opfinderes epokegørende opdagelser var inspireret af drømme. I dag ved vi, at mange får fine visioner under meditationer, visualiseringer og drømme.