Stilhedens aktivitet og bevidstheden

Stilhedens aktivitet

Stilhedens aktivitet og bevidstheden

Stilheden i hjernen
I det absolutte nulpunkt i universets mørke atomare stof mener man, findes ingen bevægelse.
Vi kan stille os selv det spørgsmål om det i virkeligheden ikke er her al skabelse begynder?
Vi kan måske sidestille det med vores hjernes aktivitet. Når hjernen er i ro og stilheden sænker sig og talestrømmen stopper, så er der det vi kalder ro omkring os, men det er måske i virkeligheden her al skabelse for det enkelte menneske tager sin begyndelse.

Hvis vi forestiller os den menneskelige bevidsthed der både kan operere i uro og i stilhed en evne som bruges af os alle sammen hele tiden. Ofte tror vi at vi skaber allermest når vi taler med andre og vi interagere med andre og når vores fysiske kroppe er i funktion. Men måske er det en illusion.
Vi lever et liv i uro. Vi fylder vore liv med aktiviteter døgnet rundt og så tror vi at vi virkelig får meget ud af livet. Men forholder det sig nu også helt sådan? Det er måske klogt at spørge os selv om det forholder sig sådan. ER der andre måder at leve på? Modtager vi informationer på andre måder en den synlige dialog?
Vi følger med strømmen uden at stoppe op, vi stopper ofte først op når vi eller hvis vi eventuelt bliver ramt af sygdom. Men så ligger vi der også om man så må sige og det kan ofte sætte nye tanker i gang. Og nytænkning det skal der til hvis vi ønsker at lave vores liv om.
Når og hvis vi ønsker at ændre vores adfærd kan en af måderne være at begynde aktivt at arbejde med vores sjæl og ånds aspekt.
Der er ikke og vil ikke være tale om at arbejde med religiøs tænkning i almindelig forstand, men snarere være tale om at arbejde med bevidstheden og med hvad vi selv kan gøre via vores bevidsthed.
Når vi bruger vores bevidsthed bevidst til at stilne hjernen og få den helt i ro, så kommer vi ind til kernen af stoffet. Vi kan sige at når vi kommer ind til kernen så er vi der, hvor der for alvor er aktivitet om end på en anden måde.

Søvn og stilhed
Når stilheden sænker sig i søvnens dimension, så sker der for alvor en stor hjerneaktivitet. Når vi sover, går vi via søvnen igennem mange faser, hjernen arbejder i forskellige faser, og når vi er i den dybeste søvn, er der stor hjerneaktivitet. Deraf kan vi udlede, at i stilheden eller det vi mener, er stilheden, er der en livlig aktivitet på neuron niveau i hjernen.
Hvad bruger vi så denne søvn til, som vi kan kalde stilhedens rum. Den bruger vi til at danne indre billedstrømme, altså vi programmere os selv via indre billedstrømme. Vi er, eller kan være i dyb kontakt med vores eget indre liv. Vores sjæls og ånds aspekt. Derfor kan vi opleve meget under søvnen, som vi ikke oplever i den dagsbevidste tilstand. Under søvnen er vi under påvirkning af hvad der sker i åndslivet, men også af alle de input der ligger lagret i hjernen, altså hele vores hukommelsesbank kan vi trække på under søvnen.

Hvad er det der sætter aktiviteten i gang i hjernen under søvnen? Det er den adgang, som vi har til det åndelige eller til det kollektive ubevidste og det kollektive bevidste visdomsplan.
Vi har adgang til hele den kollektive intelligens. Da vi atomart hænger sammen med hele kosmos, det vil sige, at vores fysiologi hænger tæt sammen via lyset med hele kosmos.

I dette lysatomare felt af energi befinder det åndelige rige sig. Derfor kan vi under søvnen og under meditation komme i tæt kontakt med dette eller disse riger, som er fuld at information.
Vi ”hænger” via lyset samme med dette energifelt, og i dette energi felt lever og agere et rigt liv af åndelige væsner.
Når disse åndelige væsner tager kontakt, eller når vi kommer i kontakt med dem under søvnen, da skal de hjælpe os til at forstå, hvad de gerne vil videreformidle til os, som gavner os i vores liv.

Hjernen og vores hukommelse
Der sendes via lyset en information af sted fra vores åndelige højere selv, vores eget åndelige højt udviklede sjæl/ånd eller fra andre bevidstheder, som er vores åndelige hjælper.

De sender via lyset besked til os. Denne besked sendes til os via ”billeder, og vores hukommelsesbank i hjernen prøver at omsætte disse billeder til brugbart stof for vores liv. En vejledning og en anvisning på hvad der er godt for den enkelte at udleve i den kommende tid, næste dag eller lidt senere i livet..
Det er nødvendigt for os, for at kunne omsætte informationerne fra vores sjæl/ånd eller fra vores åndelige hjælpere. Derfor har vi brug for, at de billeder der bliver sendt til os, skal omsættes på bedste måde til gavn for os og vores liv. Vores hukommelsesbank har et stort lager af billeder, som vi fra hjernen kan trække på, således vi får dannet lige netop de billeder, som vi har brug for. Vi skal bruge nogle referencerammer for at forstå budskabet fra vores åndelige hjælpere, og her hjælper vores hukommelsesbank os med at agere rundt.
Når disse åndelige væsner henvender sig til os, så henter vi billeder frem i vores hukommelsesbank, godt hjulpet på vej af vores åndelige hjælpere, og det er derfor, at ikke to mennesker ser de samme åndelige hjælpere. De vil aldrig være helt ens, synet vil afhænge af hvad der findes i det enkelte menneskes hukommelses bank.

Vores hukommelsesbank involverer mange hjerne strukturer, derigennem ved vi, at mange centre er aktive når vi har hukommelsen i brug, og det giver livlig aktivitet også under søvnen.

Ingen kommentar

Skriv en kommentar