SIQ®-Den Spirituelle Intelligens Visualisering

Det metafysiske menneskes indre og ydre virkelighed
Visualisering er tankeverdens indvirkning på levende stof

SIQ - Visualisering

Bevidsthed og billedstrømme
Visualisering er en holistisk, psykologisk, psykoterapeutisk og spirituel teknik, der udspringer af menneskers evne til at bruge den spirituelle Intelligens. Når man arbejder med visualisering bruges vores forestillingsevne til at opnå en bestemt tilstand i krop, sind og ånd, ved hjælp af indre billeder. Visualiserings teknikker er en psykologisk terapi, som bygger på den viden at den menneskelige hjerne og bevidsthed hele tiden danner indre billedstrømme. Disse billedstrømme er en del af vores bevidsthed og bevidstheden er med til at forme hele vores liv.

Ved visualisering bruger man sin SIQ®-Den Spirituelle Intelligens til at forandre sit liv fra ubalance til balance.
Den spirituelle intelligens bliver aktiv når vi får sindet i ro, og vi lukker øjnene for at lade hele egoet og egoets styring, træde ud af kraft.Ved visualisering kommer vi dyb kontakt med vores ubevidste sind, som også giver adgang til sjælens sprog.

Egoet og visualisering
Når egoet er stilnet kan man via lys, lyd og dufte som støttende elementer, modtage budskaber fra sjælen. Nu er det ikke længere egoet men sjælen der taler til os. Sjælen har de bedste ønsker for os om at vi skal leve i total balance, og da vi er ude af egoets kontrol nu, kan vi få de mest vise svar på det vi ønsker belyst. Vi kan spørge om hvorfor vi er i ubalance og vi vil modtage indre billeder som vil vise os vejen til balance og derved vejen til helbredelse.
Alle mennesker der vil, kan bruge denne eller disse teknikker for at opnå en bedre balance i livet.

Med visualisering laver man en ‘indre rejse’ hvor man f.eks. forsøger, at få fat i de blokeringer, man har, i forbindelse med ubalancer i krop og psyke. Formålet er, at kunne sætte ord på sine følelser omkring ubalancen og dermed være bedre til at styre de følelser der er involveret i ubalancerne. I bedste fald vil man via visualisering blive i stand til at styrke den fysiske og psykiske sundhed.

Tanken et neurologisk signal
En tanke er et neurologisk signal som udgår eller udsendes fra vores hjerne. Neuron aktivitet forgår hele tiden når vi tænker tanker, både når vi er i ro og når vi er aktive. Når vi visualiserer, danner vi indre billedstrømme og disse billedstrømme er også neurologiske signaler.

Både tanken og det at danne indre billeder er neurologiske signaler, disse signaler sætter gang i hele den biologiske krops funktioner og tillige i hele hormon systemet og derved også i alle vore følelser. Derfor er vores tænkning så ultimativ en af de meget store faktorer for hvordan vi udvikler vores liv. Tanken er medstyrer af vores liv i langt højere grad end vi forestiller os, det samme er visualisering,begge dele påvirker hele vores liv, vores måde at leve på og det påvirker alle vore beslutninger.
Alfabetet er brugbart som skabende for tanken, det samme er de billeder vi ser for vores indre blik begge dele danner neurologiske signaler i hjernen.

Celler og tanker
Når man lever i overensstemmelse med sit eget indre kærlige væren, er kroppen selv i stand til at arbejde med dens indre kemi. Da tankesindet og indre billeder er med til at producere vores indre kemi er tankesindet og billede dannende teknikker, så som visualisering, en vigtig faktor for cellernes indre balance. Et liv i fred og kærlighed optimerer balancen i cellerne. Når kroppen viser tegn på ubalancer kan det være fordi der er noget i livet der ikke fungere, på flere planer. Visualisering er EN af de veje man kan benytte sig af for at opnå fuld balance i cellerne, organerne, hele kroppen, og psyken.
De fleste visualiseringsteknikker instruerer først personen i, at erkende hvor ubalancen i sind eller krop sidder. Derefter koncentrerer man sig om, at danne indre billeder der retter op på ubalancen eller ubalancerne, ved at fokusere på kroppens ressourcer. Dette kan for eksempel gøres ved at forestille sig, hvordan blodet er i optimal balance og hvordan det balancerede blod nu løber igennem årene. Eller man kan forstille sig hvordan man omformer sine psykiske ubalancer ved at tænke, og handle anderledes. Man danner altså nye indre billed strømme, som skal erstatte de gamle.

Hjernens aktivitet
Hjernens evne til at danne visuelle billeder sker i pandelappen. Denne billed dannende del af hjernen er mest aktiv når vi er i ro. Når vi visualiserer, er vi helt i ro, hjernen er derfor særdeles aktiv under både meditation og visualisering og vores inderste visdom åbenbares for os, sjælen kommer med i spil. Under visualisering er hjernen i stand til at modtage information, impulser og svar fra vores inderste kerne, sjælen.
De nye impulser der modtages fra sjælen under både meditation og visualisering sætter automatisk gang i nye neuronforbindelser i hjernen, der danner nye tanker og derved nye billed strømme , der samtidig skaber nytænkning, som aktivt vil gavne krop og sjæl.
Visualisering er hjælp til selvhjælp. Det smukke er, at der igennem disse teknikker ikke er andre udefra kommende der fortæller hvad, og hvordan man skal leve livet eller hvordan man skal opnå balancen i den fysiske krop.
Det er et under at noget så enkelt kan have SÅ stor en virkning. Visualisering arbejder med kroppen og sjælens egne selvhelbredende teknikker og altid med den højeste fællesnævner for fred og kærlighed.

SIQ® og visualiserings teknikker
Når man bruger en terapeut til visualiseringen, startes der ofte med en afspændingsøvelse, hvor terapeuten hjælper én med at komme i en dyb afslappet tilstand som kan minde om en let trancetilstand. På denne måde kommer man i kontakt med sin intuition,sine følelser, og sin sjæl. Under visualiseringen hjælper terapeuten én til at fremkalde en række indre billeder og forestillinger som så hjælper hjernen med at skabe nye og anderledes billeder til brug for nytækning.
Ved visualisering gøres der brug af højre hjernehalvdel. Ved almindelige psykoterapeutiske metoder bruges der samtale terapi og der er det den venstre hjernehalvdel der er aktiv, den er forbundet med sprog og analyse. Denne del af hjernen stilnes under visualisering og der bliver kontakt til den højre hjernehalvdel.
Ved at stilne venstre hjernehalvdel kommer der nye bileder frem i hjernen. Derigennem påvirkes hjernen til at tænke nyt og derigennem stoppes den vanetækning, som man var havnet i. Man kan sige at terapeuten er med til at nedbryde gamle livsmønstre.Terapeuten er kun en ”fødselshjælper”, hjernen klarer resten. Når hjernen har frembragt nye indre billeder vil personens følelsesliv arbejde på at leve efter denne nye virkelighed som ens egen hjernen har skabt.

Kloge og dumme hjerner
Vores hjerner er både dumme og kloge og hjernen har mange fantastiske egenskaber. En af dem er at den hurtigt kan hente gammel viden og mønstre frem i hjernen når vi skal handle. Det er hjernen eminent til.
Fra barnsben har vi lært at handle efter ganske bestemte normer og mønstre. Disse normer og mønstre er programmeret i hjernen. Når vi kommer ud for en hændelse vi har oplevet før, sætter et sæt af neuroner sig straks i bevægelse som en form for automat tækning, fordi her er noget hjernen kender og denne aktivitet giver så handling vel at mærke den samme handling som vi har foretaget os mange gange før.
Ulempen er så at vi fordi vores hjerne har denne egenskab, gentager vi det samme mønster om og om igen, så det er altså også noget biologisk. Hjernen reagere pr. automatik på det den har indlært, hvis ikke den gør det er vi måske ved at blive senile.
Så det kræver meget for at få hjernen og dens neuroner til at søge nye ”netværksforbindelser” når hjernen skal gøre ting anderledes. Men det kan man træne i. Dette kan trænes igennem visualisering. Meget visionære mennesker er gode til at sætte nytænkning i gang.

Den frie vilje
Vi har vores fri vilje, men den frie vilje har det svært med hjernes automat funktion, den frie vilje har svært ved at overbevise hjernen om at nu skal der ikke reageres pr. automatik men nu skal der nytænkes. Det kræver lidt øvelse og kan gøres med visualisering. Det kan hurtigt blive en spændende udfordring i form at et meres aktivt, og udfordrende liv med nye evner og oplevelser til følge. Den frie vilje skal altså spille sammen med biologien i hjernen for at nytænkning kan lykkedes og for at gamle mønstre kan brydes
Der skal altså skabes nye neuronforbindelser som pr. automatik bliver sat i gang når vi ønsker at handle anderledes.
Når vi taler om fysiske ubalancer helt inde på celleniveau, er der også tale om intelligens. Ganske bestemte tanker sætter ganske bestemte kemiske processer i gang i hjernen og disse indvirker på cellerne. Da tankestrømme derved er med til at påvirke cellerne er det ikke helt ligegyldigt hvad man tænker. Nye neuron forbindelser skabes kun igennem nytænkning.

Gammel og ny viden
Visualisering er ikke noget nyt fænomen. Historisk set har visualisering været en væsentlig del af tidlige tiders behandlingsritualer, og man regner således med, at ægyptere, romere og antikkens grækere visualiserede ved hjælp af såkaldte ”helbredende drømmebilleder”. Det skete i templerne, hvor folk ved hjælp af musik og dans blev bragt i en drømmelignende tilstand kaldet ”den guddommelig søvn”, hvorefter man mente at guddommelige hjælpere ville træde frem og rådgive eller helbrede. Men også urbefolkninger i mange lande på flere kontinenter har brugt og bruger visualiserings teknikker til helbredelse af mange former for ubalancer og egentlige sygdomstilstande. Det kendes fra Chamanerne og deres ritualer, både i Afrika, Australien, USA, og flere andre lande.

Indre billeder danner nye forestillinger
Det nye er imidlertid at den spirituelle intelligens inddrages i visualiseringen. Derved erkendes det at sjælen , vores inderste væren, som ved alt om hvad der er bedst for os, helt ned på atom niveau derved er med til at genoprette alle ubalancer i krop og sind.
Når man har lært teknikken, er man langt bedre i stand til at tage vare på sin egen psykiske og i nogle tilfælde også fysiske sygdomme. Med andre ord, man er blevet herre i eget hus. De fleste psykosomatiske ubalancer og symptomer kan genoprettes via visualisering.

Visualisering og forskning
I vores tid blev der skabt særlig opmærksomhed omkring visualisering, da den amerikanske læge Carl Simonton og hans kone, psykologen Stephanie Simonton, i 1979 udgav bogen ”Getting well again”. Visualisering er en måde til at bedre sygdomstilstande og ubalancer i den fysiske krop, men er især velegnet til psykologiske ubalancer ved sin forløsende virkning på følelser i sindet.
På Århus Universitet, forskes der ihærdigt i visualisering, Forskningen ledes af Bobby Zachariaes , leder af Psykoonkologisk Forskningsenhed ved Århus Universitet.

Visualisering bygger på den livsvisdom, at krop sind og ånd er et hele, og når der er en sund og afbalanceret alliance imellem tækningen og det liv der leves her og nu, vil det øge muligheden for et bedre liv i optimal balance. Meget forskning tyder på at dette princip er en hovedfaktor for et sundere liv, men der findes endnu ikke nogen endegyldige beviser på hvorfor visualisering virker.
Der findes nyere forskning, der viser, at nervesystemet reagerer lige så stærkt på billeder, som vi blot forestiller os i fantasien, som på ting vi rent faktisk ser med det blotte øje. Med moderne scannere kan man nu vise, at hjernens synscenter opfører sig, som om vi ser, selv om vi har lukkede øjne.

Hvad er det så, der aktiverer syns-centret? Der er her tale om at vi bruger vores SIQ®- Den Spirituelle Intelligens den kan også benævnes sjælens intelligens. Denne aktiveres via indre tænkning og via højere vejledning fra sjælen. Indre viden fra sjælens kerne danner indre billede på et åndeligt verdensbillede fordi det nu en gang er den måde at mennesker på Jorden bedst kan forstå informationerne fra deres højere etiske stade og visdomhav, sjælens og åndens plan.